GT7 Livs System
CVR nr. 32 48 83 58
GT7 Livs Systemer
Psykoterapi - Parterapi - Hypnose
Hvad er forskellen på en Psykolog, en Psykiater
og en Psykoterapeut?
Psykolog.
Psykolog var ikke tidligere en beskyttet titel, men er
siden 1994 en beskyttet titel.
Der er to forskellige typer: Cand.psych. er den
traditionelle psykolog, som er en fem års
universitetsuddannelse.
Cand.pæd.psych. er først uddannet pædagog eller
lærer, og har efterfølgende en to års akademisk
psykologuddannelse.
En psykolog beskæftiger sig med menneskets
psyke. En psykolog har viden om, hvordan
mennesker bliver påvirkede af oplevelser og
forhold, de lever under. Psykologer bruger først og
fremmest samtalen som terapi. De er ikke
uddannede læger og må derfor ikke ordinere
medicin.
Psykiater.
En psykiater er en læge med en videre uddannelse
i psykiatri. En psykiater kan stille diagnoser på
psykiske sygdomme samt ordinere medicin til
behandling heraf.
Nogle psykiater tager en psykoterapeutisk
efteruddannelse, og kombinere en medicinsk
behandling med samtaleterapi.
Psykoterapeut.
En psykolog eller en psykiater kan begge være
psykoterapeuter. Psykoterapeut er endnu ikke en
beskyttet titel. Alle som beskæftiger sig med terapi
kan derfor kalde sig psykoterapeuter.
Der findes forskellige foreninger som organiserer
psykoterapeuter, og arbejder på, at psykoterapeut
titlen bliver en beskyttet titel.
Medlemmer af Dansk Psykoterapeutforening skal
leve op til foreningens kvalitetskrav til
psykoterapeuter. Mindst en 3 årig mellemlang
videregående uddannelse forud for uddannelsen til
Psykoterapeut, samt en minimum 4 årig
kvalitetsvurderet uddannelse til Psykoterapeut.
Titlen er Psykoterapeut MPF.