|
Parterapi & Rådgivning.
Der kan opstå problematikker, som vi ikke selv kan håndtere.
Det er aldrig for sent at gå i terapi, men det er typisk
lettere, jo tidligere man starter.
Når vi danner par, mødes vi med to vidt forskellige
forventninger "bevidst og ubevidst".
Et parforhold er altid i udvikling, og der opstår løbende
konflikter, som skaber problemer, hvis de ikke løses.
Det gælder nydannede par, eller par der har eksisteret i
mange år.
Der er ting, som du og din partner er uenig om,
som I altid har været uenige om, og som I altid vil være uenige om.
Måske går uenigheden på sex, på hvordan I skal opdrage og irettesætte jeres børn,
på hvordan pengene skal administreres, på hvordan I skal vise jeres kærlighed.
Nogle par, tolker uenigheden som en afvisning.
I et forhold, må man godt være vred, frustreret eller såret.
Det vil være unaturlig, hvis følelserne ikke var til stede.
Det gælder om, at sætte ord på jeres behov og ønsker, give
konstruktiv kritik, på en måde som øger respekten, nærheden
og tilliden til hinanden.
Det er dig det handler om. Du besidder friheden til
at vælge om du vil have et parforhold eller ej.
Du besidder også friheden til at lære, hvordan man
får et parforhold til at lykkes. Hvis dit parforhold
ikke fungerer som du gerne vil have det, er det dit ansvar.
Du kan ikke lægge skylden for at ingen har lært dig det
over på dine forældre, dine partnere eller samfundet.
Du er den eneste der har magt til at gøre noget ved dit liv.
Jalousi. Alle føler jalousi i større eller mindre grad.
Derfor er jalousi uundgåelig, hvis man virkelig elsker et
andet menneske. Tager følelsen overhånd, kan den være
dræbende for kærligheden. Den, der er jaloux, udøver kontrol
og vogter på den andens skridt. Det præger parforholdet
negativt og kan blive meget belastende for ens partner, men
måske allermest for en selv.
Når det drejer sig om jalousi, skal man huske at overveje,
om jalousien er berettiget eller ej. Hvis ens partner f.eks.
hele tiden lægger op til andre og forsøger at gøre sin partner
jaloux med vilje, er det et fælles problem.
Utroskab er ofte et symptom på, at noget i parforholdet ikke fungerer,
som det skal. Der kan imidlertid være mange årsager til, at parforholdet ikke fungerer.
Utroskab rammer os på et dybt plan, nemlig planet for tro og
tillid og skaber automatisk en kløft i parforholdet.
Utroskab kan også defineres som en situation, hvor partneren
på et kommunikativt fortroligt plan har haft en nær kontakt
med en anden, også selvom der ikke har været seksualitet
indblandet. Hvis din partner er oprigtigt ked af det,
vedkommende har gjort, og virkelig fortryder, har jeres
forhold måske en chance.
Nogle gange er afstanden for stor: Manglende respekt,
mistillid, forskellige behov eller andet, så den ene eller
begge vælger at afslutte det.
Når partnere skilles, er det ikke kun den, der går, som får
en ny chance.
Den som er blevet forladt, har også chancen for en ny begyndelse.
Par henvender sig typisk pga.
Dårlig kommunikation - Utroskab - Skænderier - Børneopdragelse -
Manglende nærhed - Jalousi - Romantikken er henvist til fortiden -
Sexlivet er ikke som ønsket - Misforståelser - Frustrationer
Kritik - Bebrejdelser - Tavshed - Lukkethed - Kedsomhed - Tomhed - Uro - Længsel - Afsavn -
Ønsket om et dybere og tættere forhold - Overvejer skilsmisse - m.m.
Min partner vil ikke.
Måske opfatter man det som en falliterklæring og et stor
personligt nederlag at skulle have hjælp.
"Det her bør vi kunne klare selv", uden at de af den grund
har en levende forestilling om, hvordan de skal løse
problemet. Andre er måske bange for at skulle blive endnu mere
kritiseret og nedgjort, end de føler sig i forvejen. Eller
for at den ene skal få ret, og den anden uret.
Der er også dem, der er bange for, at de måske bryder
sammen, eller at partneren gør det, hvis der bliver rusket
for meget op i det, der gør ondt, og hvad kan der så ikke
ske. Det kan også være angst for, at en åbning af følelser
og sårbarhed kan blive brugt imod en senere.
Nogle tror fejlagtigt, at alt skal lægges frem og bedømmes.
I kommer til at arbejde med netop det, som giver jer
frustrationerne, og med det som giver fylde og glæde i jeres
liv.
Terapi.
Et typisk forløb starter med at afdække de ting, der er gået
galt, eller som mangler i parforholdet. I fortæller hver især
om, hvordan i oplever parforholdet. Det er vigtigt, at jeg
får et overblik, ofte er det nødvendig med en individuel
samtale med hver part.
I får lov til at tale ud. Mens jeg taler med den ene part,
lytter den anden part og omvendt. I bliver lyttet til, og
lytter til hinanden uden at nedgøres eller afbrydes.
Undervejs vil I få mulighed for at kommenterer på de ting,
der bringes op. Der vil også være tidspunkter, hvor I sammen
taler om jeres parforhold, og jeg stiller spørgsmål.
Ofte er det en god ide at supplerer med individuel terapi i
forløbet.
Det terapeutiske arbejde drejer sig om, via samtale og
øvelser at styrke de følelser og ressourcer, der skal til
for at bevæge sig ind i et løsningsområde.
Det terapeutiske forløb har forskellig varighed alt
afhængigt af problemets størrelse og omfang. Et forløb
strækker sig fra en gang, og op til at forløb, med 1 til 3
gange pr. måned i 1 til 4 måneder. I forpligter jer ikke til et antal sessioner det aftaler vi
fra gang til gang.
|
|